Så sort som i gamle dage

 fredag 06. juni 1997 kl. 00:00

Af Leif O. Nørgaard, freelancejournalist hos Ingenøren

Sønderjysk ingeniør bruger fritiden på sortkrudt og gamle våben.
Hans bedste placering var fjerdepladsen sidste år (1996) på 50 meter stående, og nu er han spændt på, om det kan gøres bedre ved næste danmarksmesterskab på Bornholm i juni (1997).
For den 54-årige sønderjyske maskiningeniør Poul Erik Termansen, fra Felsted Skov ved Aabenraa, er til sortkrudt og gamle våben. Han lægger ikke skjul på, at vil man skyde den vej, så stilles der større krav. Til skytten, til våbnet, til kuglen, til ladningen. Alt skal gå op i en højere enhed, hvis der skal rammes plet.

Det med krudt og kugler er imidlertid ren og skær hobby for Poul Erik Termansen. Det hele begyndte, da han fik interesse for gamle våben. Da de først var inden for hjemmets fire vægge, skulle de også kunne fungere og skyde. Siden blev han medlem af de Jyske Sortkrudtskytter, som dengang var alene på banen i Jylland. Nu sidder han i bestyrelsen for Danske Sortkrudtskytter og er formand for de 27 medlemmer af foreningen Slesvigske Sortkrudtsskytter, som har en specialgruppe, for hvem håndvåben ikke er nok. De stiller også gladelig op i historiske uniformer på årsdagen for preussernes storm på Dybbøl 18. april og fyrer kopikanonen af, ud over de historiske banker og giver dermed et bidrag til mindet om den skæbnesvangre krig i 1864. Poul Erik Termansens profession som maskiningeniør fornægter sig ikke i foreningsarbejdet. Det var således ham, der sørgede for, at foreningen anskaffede sig en hastighedsmåler.  Med den kunne vi få kendskab til kuglens hastighed og på den måde optimere indsatsen. Men jeg må indrømme, at det ikke interesserer de øvrige ret meget, tilføjer Termansen. Så er der mere interesse, når han tilbyder at korrigere sigtemidler, som ikke er indstillet på 50 meter, men på mål, som ligger 100 og 200 meter ude. - Hver lørdag låner vi sergentskolens skydebane ved Sønderborg, hvor vi skyder på 50 og 100 meter bane henholdsvis stående uden anlæg og liggende. På 50 meter banen er pletten fem centimeter i diameter, og den kan man godt ramme. Det er blot et spørgsmål om træning, og kuglens og ladningens størrelse, siger Termansen. Han skyder selv med en såkaldt jægerriffel af tysk fabrikat og med ottekantet løb kaliber 50. Det vil sige, rundkuglen er en halv tomme eller 12,7 millimeter i diameter. Til sammenligning er projektilet i den danske forladerriffel, som hæren brugte i 1864, 17,8 millimeter i diameter. - Den ødelagde også alt, rev ben og arme af, hvor den ramte, forklarer Termansen. Hærens standardriffel, som blev brugt i 1864, var enten glatløbet eller riflet og ramte med en vis præcision mål 700 meter ude. - Det var heller ikke så vigtigt. Når hæren dengang øvede sig, skete det ofte mod malede mål, et køretøj med heste i fuld størrelse eller et kanonmandskab. Så fyrede alle riflerne af, og efterfølgende gik man hen for at tælle træffere, fortæller Poul Erik Termansen.

Den første forening for sortkrudtskytter blev stiftet herhjemme i begyndelsen af 1980'erne. I dag er der 21 landsdelsforeninger med tilsammen 530 medlemmer. Landsforeningen er tilsluttet den internationale organisation, MLAIC. Selv om sortkrudt endnu ikke er en olympisk disciplin, så skydes der om såvel landsmesterskabet, som det nordiske, europæiske og verdensmesterskabet
 

Artiklen er gengivet med tilladelse af Ingeniøren. Du kan også læse artiklen på  http://ing.dk/artikel/17181?highlight=Terma
SANS FOR SORTKRUDT